|
|
For et par uger siden opdagede jeg en strandet marsvineunge på høften lige efter "enhjørningen". Jeg landede selvfølgelig kajakken og fik den ud i vandet igen. Selvom den havde spjættet gevaldigt et par minutter før var den meget stille da den var ude i de salte bølger igen. Lå på siden en 5-10 meter fra land og vrikkede lidt med finnerne engang imellem.
Jeg blev en 10 minutter for at følge den fra land, og for at sikre mig at Katlink-bølgerne, der netop var begyndt, ikke skyllede den tilbage på land. Var nede ved Norsminde, kikkede efter den på vej tilbage, men den var ikke i syne.
Når jeg tænker tilbage, var det en rar og sjov oplevelse at holde den, det var et rigtigt lille muskelbundt. Den virkede rask nok, jeg så ikke nogen sår på bugen, koncentrerede mig også mest om at få den ud i vande. Anslår vægten til 10-15 kg, hvilket virker lavt, wiki siger fødselsvægt er 6-8 kg og voksenvægt max 60-70. Den skal vel helst være tyk og fed inden vinteren. Mon den har overlevelseschancer på langt sigt? Forhåbentlig var mor i nærheden 
/Olav |
IP gemt
|
|
Sidst ændret: 01-10-2009 18:51:13 af Olav Friis Nielsen på grund af |