Et fungerende webcam har været længe savnet hos mange medlemmer ... også hos de forskellige bestyrelses- og udvalgsmedlemmer, der har haft meget bøvl med at få vores nyindkøbte vidunder til at fungere.
Men nu kører det, hurtigere, skarpere, klarerere end noget VikingCam før. At bruge det til at checke om det er godt rovand er jo ligetil. Men hvordan behandler man iøvrigt sådan et webcam? Vi har samlet en lille guide:
Ofte Stillede Spørgsmål Om Webkameraers Omsorg og Pleje:
a) Hvorfor gik det gamle kanera i udu?
svar: Du ved, jeg er glad for at du stiller det spørgsmål, for selvom der kan siges at have været mange faktorer på spil, er nok den største årsag at for mange PILFINGRE rørte ved kameraet i tide og utide.
b) OK, men det nye kamera viste ikke noget da jeg checkede det før jeg tog hjemmefra, jeg vil da såmænd bare gøre alle de andre medlemmer en tjeneste, lad mig se hvis jeg ny slukker og tænder på kont ...
svar: NEJ, hvis kameraet ikke viser noget skyldes det givetvis problemer med internet-forbindelsen til klubben. Rokort-computeren virker heller ikke altid, den vil du vel heller ikke bare tænde og slukke for?
c) Jeg synes heller ikke at tilfældige medlemmer uden særlig teknisk indsigt skal rode med kameraet, men lige præcis jeg ved fakt ...
svar: Og lige præcis _dig_ vil vi ekstra gerne have til at holde nallerne fra kameraet.
d) Er der faktisk nogen der har stillet de her spørgsmål ofte, eller bare overhovedet.
svar: Åh hva', egentlig nej, men hvad der er vigtigt i den her sammenhæng er, at folk _burde_ have stillet de spørgsmål, og ikke mindst, taget svarene her til sinde.
e) Du virker lidt højspændt, er der noget personligt nag til uskyldige brugere af VkingCam.
svar: Overhovedet ikke, vi elsker jer allesammen, hav en god tur på vandet!



Dokumenter
